Med Alu-Wood systemet får du vinduer og døre, der holder hele livet uden at kræve megen vedligeholdelse...
Systemet sikrer, at du bevarer det traditionelle trævindues varme og miljø inde i huset, samtidig med at du opnår en effektiv beskyttelse mod det skiftende vejr på ydersiden med den vejrbestandige aluminiumskappe.
Design
Alu-Wood opfylder tidens krav til den individuelle stil. Systemet passer til alle vinduestyper og kan indvendig leveres i farve eller træsort efter ønske og udvendig farve efter opgave.
Minimum vedligeholdelse
Med Alu-Wood er det slut med at bruge sommerferien på at slibe og male vinduer. Vedligeholdelsen klares ved at give hængslerne en dråbe olie og tørre rammerne over med en våd klud et par gange om året.
Lang holdbarhed
Den udvendige pulverlakerede aluminiumskappe beskytter træværket mod det hårde danske vejrlig, hvorved risikoen for råd i træværket minimeres og vinduets levetid forlænges.
Konkurrencedygtige priser
Systemopbygningen sikrer et kvalitetsprodukt til lave produktionspriser, som også kommer dig til gode.
Energirigtigt
Med Alu-Wood systemet er der taget hensyn til den helt rigtige energiløsning. Ifølge beregninger ved DTU ligger systemet blandt markedets bedste, når det drejer sig om varmeisolering.
