Fyr "Pinus sylvestris" Vægt 400 / 650 kg./m3
Fyrretræ som bruges til vinduer & døre, er langsomvokset og med kerneandel som opfylder de nyeste krav.
En del af det anvendte fyrretræ, er såkaldt fingerskarret, der er helt fri for knaster. Det giver nogle fordele ved den efterfølgende overfladebehandling, da man undgår de typiske misfarvninger ved knasterne.
Det fingerskarrede træ anvendes hovedsageligt til vindues & dør rammer som typisk er de mest synlige komponenter på elementerne.
Karmdele og poste fremstilles af u-lamineret plankevare i god kvalitet.
Mahogni "Entandrophagma utile" Vægt 550/650 kg./m3
Mahogni som bruges til vinduer og døre, er den Afrikanske sort "SIPO" som hører til de ægte mahognisorter.
Sipo mahogni har en flot brunrød farve og er nok en af de flotteste mahognisorter på markedet, den kan i lighed med andre mahognisorter svinge en del i farven uden at det af den grund er en dårligere kvalitet.
Eg "Qercus robur", & "Qercus pertraea" Vægt 730 / 780 kg./m3
Egetræ som bruges til vinduer & døre er de Europæiske sorter Stilk- Eg og Drue- Eg.
Handelsnavnene er tilføjet oprindelsesland f.eks. Dansk Eg, Tysk Eg, eller Fransk Eg. Men det er de 2 nævnte sorter der er almindelig i Europa og meget ens af udseende og kvalitet.
Kernetræet indeholder 5-10 % garvestof ”Garvesyre” som holder svamp og insekter på lang afstand.
Eg imprægneres ikke.
Teak "Tectona grandis" Vægt 600 / 800 kg./m3
Af egenskaber er teak sikkert verdens bedste og nyttigste træsort, og finder derfor udstrakt anvendelse til mange forskellige formål bl.a. Skibsdæks planker, vand -og havnebygningsanlæg, kar til syreholdige væsker og konstruktioner i det frie uden nogen form for imprægnering.
Vi har hos Lafodan skønnet at vi på den baggrund også kan anvende teak til at fremstille Døre og vinduer. Eneste ulempe er dog prisen på Teaktræ som er meget høj.
Teaktræ imprægneres ikke.
Courbaril "Hymenaea" courbaril" Vægt 800 / 950 kg./ m3
Handelsnavnet på Courbaril er, "Jatoba," som er sejt, stærkt og stabilt.
Det anvendes, grundet den store slidstyrke hovedsageligt til dørbundkarme.
Der produceres døre og vinduer af Jatoba træsorten i mindre omfang.
Andre træsorter
Hos Lafodan Døre og Vinduer har vi igennem snart 30 år fremstillet døre og vinduer i mange forskellige træsorter.
Ud over de mest anvendte som er beskrevet ovenfor, kan nævnes træsorter som Gran, Douglas fyr, Sibirisk Lærk, Ceder, Amerikansk Valnød, Wenge, Iroko, m.m.

